Danmarks samlede oversigt
Find den rigtige stænkplade — ét sted
Vi har samlet 36 stænkplader fra 6 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
36
stænkplader
6
danske webshops
13
på tilbud nu
Vi har samlet 36 stænkplader fra 6 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-50% 
-50% 
-50% 
-50% 
-43% 
-43% 
-20% 
-20% 
-20% 
-13% 
-6% 
-5% 
-4% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 6 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En stænkplade sidder på væggen over bordpladen eller håndvasken og tager imod alt det, der ellers ville ramme malingen: fedtstænk fra panden, vandsprøjt fra vasken, tomatsauce, sæbe og damp. Den er billig i forhold til, hvad den redder, og den er en af de få køkkenopgraderinger, man kan lave på en weekend uden at rive noget ned.
Til gengæld er valget mindre enkelt, end det ser ud. Materialet skal passe til, hvor varmt der bliver bag komfuret, hvor meget vand der rammer, og hvordan pladen skal fastgøres. Vælger du forkert, kan du ende med en plade, der buler, misfarves eller slipper væggen. Herunder gennemgår vi de valg, der reelt betyder noget, så du kan sammenligne modellerne på listen ovenfor.
Stænkpladen er beskyttelsen mellem bordplade og overskabe. Uden den rammer alt væggen direkte, og en malet væg i et køkken bliver hurtigt fedtet, plettet og umulig at gøre ordentligt ren. Overgangen mellem bordplade og væg er samtidig et sted, hvor vand kan trænge ind i skabselementerne og give skader, du først opdager, når det er dyrt.
En stænkplade løser tre ting på én gang: den giver en overflade, du kan tørre af, den lukker overgangen mod væggen, og den er den mest synlige flade i køkkenet i øjenhøjde — så den bestemmer også en stor del af, hvordan rummet ser ud. I badeværelset gør den det samme bag håndvasken, hvor sæbevand og tandpasta ellers æder sig ind i væggen.
Materialevalget er den vigtigste beslutning, og udvalget er bredt:
Vælg efter, hvor pladen skal sidde. Bag et gaskomfur stiller det andre krav end bag en håndvask.
Glas er populært af gode grunde. Overfladen er porefri, så fedt og madrester ikke sætter sig fast, og en aftørring med en almindelig klud er som regel nok. Der er ingen fuger at holde rene, og en plade i fuld bredde giver en helt ubrudt flade.
Vær opmærksom på, at der skal være tale om hærdet glas, hvis pladen skal sidde bag et komfur. Hærdet glas tåler varmepåvirkning langt bedre end almindeligt glas og går ved brud i små, stumpe stykker frem for skarpe skår. Almindeligt vinduesglas hører ikke hjemme bag en kogeplade.
Farvede glasplader er typisk malet på bagsiden. Det giver en dyb farve, men kræver en ensartet væg bagved — er den ujævn eller plettet, kan det skinne igennem på lyse farver. Klart glas på en malet væg er et alternativ: så bestemmer vægfarven udseendet, og du kan male om senere.
Stål er det materiale, professionelle køkkener bruger, og det er ikke tilfældigt. Det tåler varme uden at tage skade, det kan ikke revne, og det kan rengøres hårdhændet. Sidder du med et gaskomfur eller laver meget mad ved høj varme, er stål et af de sikreste valg.
Ulemperne er æstetiske snarere end praktiske. Rustfrit stål viser fingeraftryk tydeligt, og overfladen får med tiden fine ridser — nogle synes, det giver patina, andre synes, det ser slidt ud. Vær ærlig om, hvilken type du er.
En stænkplade i laminat er ofte den løsning, køkkenproducenten tilbyder i samme dekor som bordpladen. Det ser sammenhængende ud, og det er den billigste vej til en hel flade uden fuger.
Begrænsningen er varme og vand. Laminat er et papirlag under en hård overflade, limet på en bæreplade — typisk spånplade eller MDF. Kommer der vand ind ved en skåret kant eller et hul til en kontakt, kan bærepladen suge og bule, og direkte varme kan skade overfladen. Laminat er derfor fint langs bordpladen og bag vasken, hvis kanterne er ordentligt forseglet — men mange vælger et andet materiale i selve zonen bag kogepladen. Følg altid producentens anvisning om mindsteafstand til varmekilder.
Fliser giver det største designudvalg og en overflade, der praktisk taget holder evigt. Metrofliser, mosaik, håndlavede fliser og storformat er alle muligheder, og materialet i sig selv tåler både vand og varme.
Problemet er sjældent flisen. Det er fugen. Fuger er porøse og bliver misfarvede af fedt over tid, især de lyse. De kan renses og i sidste ende skæres ud og udskiftes, men det er arbejde, en glasplade ikke kræver. Vil du have fliser bag komfuret, kan større fliser med færre fuger, en mørkere fugefarve eller en epoxyfuge reducere problemet mærkbart. Bemærk også, at et flisearbejde typisk kræver mere håndværk end en plade, du skruer eller limer op.
Opmåling er der, hvor de fleste fejl opstår — og en plade skåret forkert kan sjældent reddes. Nogle huskeregler:
Skal du have en plade i glas eller sten skåret efter mål, kan huller ikke bores bagefter — de skal bestilles med. Tag opmålingen roligt, og få en anden til at kontrollere tallene.
Der er tre almindelige tilgange. En lav opkant på nogle få centimeter langs bordpladen dækker kun overgangen til væggen — billigt, men beskytter ikke meget. Fuld højde mellem bordplade og overskabe er standarden i de fleste køkkener og den løsning, der giver bedst beskyttelse i arbejdszonen.
Den tredje er en plade der går til loftet bag komfuret eller på en væg uden overskabe. Det giver en markant flade, men koster mere. Overvej også, hvor langt til siderne pladen skal gå: stænk fra en pande når længere ud, end folk tror, og en plade, der stopper præcis ved komfurets kant, efterlader de mest udsatte centimeter ubeskyttede.
Zonen bag komfuret er den, der stiller de hårdeste krav. Her handler det ikke om æstetik, men om at materialet kan tåle den varme, der opstår. Almindeligt glas, tynd plast og visse laminater hører ikke hjemme her.
Kravene afhænger af komfurtypen. Gasblus giver åben flamme og markant mere varme mod bagvæggen end en induktionsplade, hvor varmen bliver i gryden. Har du gas, bør du vælge et materiale, der udtrykkeligt er godkendt til det — typisk hærdet glas eller stål.
Vigtigst af alt: følg producentens anvisning for både stænkplade og komfur. Begge dele leveres med krav til mindsteafstande og tilladte materialer, og de går forud for enhver generel tommelfingerregel. Er du i tvivl, så spørg leverandøren, inden du bestiller — særligt ved gas.
Hvordan pladen sidder fast, afhænger af materiale og vægt. Montagelim er den mest almindelige løsning til glas og laminat og giver en flade uden synlige skruer. Det kræver en ren, bæredygtig og nogenlunde plan væg — lim kan ikke rette en skæv væg op. Skruer bruges typisk til stål og plastplader, ofte med dækkapper: enkelt og aftageligt, men hullerne skal bores i materialet på forhånd, hvis det er glas.
Uanset metode skal overgangen mellem plade og bordplade fuges med en fugemasse beregnet til vådrum. Det er den fuge, der forhindrer vand i at løbe ned bag bordpladen — og den er lige så vigtig som selve pladen. Er væggen ujævn, skal den rettes op først: en glasplade limet på en bulet væg følger bulen, og det ses tydeligt i sidelys.
De billigste stænkplader er tynde plast- og laminatplader i standardmål, som du selv skærer til. De løser opgaven med at holde væggen ren, men holdbarheden ved kanterne og over for varme er begrænset.
Mellemklassen dækker standardplader i hærdet glas, rustfrit stål i tyndere godstykkelser og bedre laminatløsninger. Her får de fleste mest for pengene, især hvis målene passer til et standardformat. Dyrest er specialmål: en glas- eller stenplade skåret efter dine mål med udskæringer til kontakter. Prisen stiger, fordi produktet laves til dig — og fordi det ikke kan rettes bagefter.
Regn tilbehør med i budgettet: montagelim, vådrumsfuge og eventuelle dækskinner. Priserne på listen svinger mellem butikker, så det kan betale sig at sammenligne samme model flere steder.
Den dyreste fejl er en forkert opmåling af en plade i specialmål. Den næstdyreste er at vælge materiale efter udseende alene og først bagefter opdage, at det ikke må sidde bag komfuret.
Andre klassikere: at glemme at måle op til kontakter og udtag; at bruge en almindelig silikonefuge uden vådrumsegenskaber i overgangen til bordpladen; og at undervurdere, hvor meget en skæv væg ses, når man limer en blank plade op ad den.
Den daglige rengøring af en stænkplade i glas eller stål er som regel varmt vand og et par dråber opvaskemiddel. Fedt sætter sig hurtigst, hvis det får lov at brænde fast — så en aftørring efter madlavning er mere effektiv end en hovedrengøring senere. Undgå skuresvampe og slibende midler på blanke overflader: de laver fine ridser, som ikke kan poleres væk, og som samler snavs. På rustfrit stål tørrer du med børstningens retning, ellers ses striberne.
Har du fliser, er fugerne det, der kræver arbejde. Kontrollér desuden med jævne mellemrum vådrumsfugen mod bordpladen — bliver den utæt, er det der, vandskaden begynder.
En standardplade, der skal limes eller skrues op på en plan væg, er et overkommeligt gør-det-selv-projekt. Skal der laves udskæringer i glas eller sten, skal det gøres på fabrikken. Og skal der flyttes eller ændres på el bag pladen, er det arbejde for en autoriseret elinstallatør.
Ofte ja, hvis fliserne sidder fast og fladen er nogenlunde plan. Fugelinjerne kan dog aftegne sig gennem tynde plader, og lim hæfter ikke lige godt på alle flisetyper. Tjek limproducentens anvisning for netop det underlag.
En ubrudt flade uden fuger — typisk glas eller stål i fuld bredde. Jo færre samlinger og jo glattere overflade, jo mindre steder er der, hvor fedt kan sætte sig.
Det er en smagssag, og det praktiske hensyn vejer tungere: vælg først et materiale, der kan tåle at sidde, hvor det skal sidde — derefter farven.